00
Dokumenter » nyhedssiden
Hjælp til Enkeltbetaling 2012 17-11-2011
 

Ansøgning om enkeltbetaling 2012 kræver Nem-ID eller digital medarbejder signatur. Her følger en vejledning til den digitale adgang og hvordan du giver Planteavlskontoret fuldmagt til at hjælpe dig med ansøgningen og overdragelse af betalingsrettigheder.

 
For at planteavlskontoret kan hjælpe med ansøgning om enkeltbetaling i foråret 2012 er det et krav, at den enkelte landmand giver en fuldmagt til Lemvigegnens Landboforening på en særlig hjemmeside: www.naturerhverv.dk/tastselv . For at komme ind på siden skal man enten benytte Nem-ID (enkeltmandsvirksomheder) eller digital medarbejder signatur (I/S, A/S eller Aps.).

Klik ind på www.naturerhverv.dk/tastselv for at give Lemvigegnens Landboforening fuldmagt.

Klik her for vejledning til godkendelse med Nem-ID (enkeltmandsvirksomheder)

Klik her for vejledning til godkendelse med digital medarbejder signatur (I/S, Aps. og A/S )


Har du problemer???

Har man ikke Nem-ID kan man møde personligt op på kommunens Borgerservice med pas eller kørekort og få oprettet det hele fra bunden. Alternativt kan man benytte hjemmesiden www.nemid.nu , hvor man kan bestille Nem-ID med kørekort eller pas, men forvent, at der går op til 10 dage før du er helt oppe at køre.

Det er også hjemmesiden www.nemid.nu der skal bruges af øvrige selskabstyper (I/S, A/S eller Aps.). Her udfyldes en blanket, som underskrives af ejerne og indsendes også her skal forventes nogle dages ekspeditionstid.

Vi har oplevet at nogle Nem-ID ikke er godkendt til anvendelse på offentlige hjemmesider. Hvis man får den besked og ikke umiddelbart kan aktivere kortet, bør man kontakte sin bank, der kan hjælpe med problemet. I nogle tilfælde kan problemet også løses på hjemmesiden www.nemid.nu .

Har du opdateret Java?
Der skal være installeret Java på din computer, før du kan logge ind på www.naturerhverv.dk/tastselv. Får du ikke et login billede frem, kan du prøve at opdatere Java til den seneste version på www.java.com

Kan ovenstående ikke løse problemerne, er du velkommen til at kontakte Landboforeningen på 9663 0544.

Lemvigegnens Landboforening | Industrivej 53 | 7620 Lemvig | Tlf.: 9663 0544 | Fax: 9663 0545 | E-mail: ll@lemvig-landbo.dk |