Regnskabsføringen startede op omkring 1920, men først omkring midten af 1930–erne er regnskabsføringen i god gænge, og der blev ansat en landbrugskandidat til varetagelse af dette område.
I 1956 var der ansat i alt 6 medarbejdere, heraf var de 2 beskæftiget med regnskab.
1981 var der 37 medarbejdere, hvoraf de 30 var beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdelingen.
I 2004 er der ansat 33 medarbejdere, hvoraf de 23 er beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdeling.
I 2010 er der ansat 36 medarbejdere, hvoraf de 22 er beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdelingen.
Små historiske begivenheder fra foreningens virke:
Landboforeningen har i sine snart 150 år haft flere markante formænd. Der kan nævnes Kr. Tovborg Jensen, der var formand fra 1902 – 1917. Han var stærkt engageret i tidens kulturelle, åndelige og politiske liv, og var ikke en mand, der gik på akkord med egne standpunkter. Han blev radikal, medens hovedparten af medlemmerne var venstrefolk, og det kom til sidst til at koste ham formandsposten i landboforeningen. Man beskyldte ham for, at han optrådte som det radikale ministeriums landbrugskyndige rådgiver. Den første kornlov, der blev lavet, var meget upopulær blandt landmændene, og man mente her på egnen, at Tovborg Jensen havde en ikke uvæsentlig andel i lovens udformning.
Medlemmerne:
I 1931 havde landboforeningen 850 medlemmer.
Antallet toppede i 1956 med ca. 1.500 medlemmer.
I 1981 havde landboforeningen 1.234 medlemmer.
1994: 911 medlemmer (heraf 220 passive).
2004: 773 medlemmer (heraf 244 passive).
2010: 592 medlemmer (heraf 230 passive)
Foreningens rådgivningsarbejde:
Før 1954 foregik rådgivningen fra konsulenternes private adresser.
I 1954 købte foreningen eget kontorhus i Søndergade, til rådgivningen. Den kolossale udvikling inden for regnskabsarbejdet gjorde det efterhånden nødvendigt med større rammer, og i 1969 byggede foreningen nyt rådgivningscenter på Industrivej. Dette rådgivningscenter er så yderligere blevet udvidet i 1974 og i 1980.
Rådgivningen fra Lemvigegnens Landboforening omfatter i dag: økonomirådgivning (drift, skat og ES), ejendomshandel og landboret, planteavlsrådgivning samt kvæg-brugsrådgivning.
I 1903 ansættes foreningens første planteavlskonsulent - på den tid kaldet forsøgs-assistent.
Regnskabsføringen startede op omkring 1920, men først omkring midten af 1930–erne er regnskabsføringen i god gænge, og der blev ansat en landbrugskandidat til varetagelse af dette område.
I 1956 var der ansat i alt 6 medarbejdere, heraf var de 2 beskæftiget med regnskab.
1981 var der 37 medarbejdere, hvoraf de 30 var beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdelingen.
I 2004 er der ansat 33 medarbejdere, hvoraf de 23 er beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdeling.
I 2010 er der ansat 36 medarbejdere, hvoraf de 22 er beskæftiget i regnskabs- og ejendomsafdelingen.
Små historiske begivenheder fra foreningens virke:
Landboforeningen har i sine snart 150 år haft flere markante formænd. Der kan nævnes Kr. Tovborg Jensen, der var formand fra 1902 – 1917. Han var stærkt engageret i tidens kulturelle, åndelige og politiske liv, og var ikke en mand, der gik på akkord med egne standpunkter. Han blev radikal, medens hovedparten af medlemmerne var venstrefolk, og det kom til sidst til at koste ham formandsposten i landboforeningen. Man beskyldte ham for, at han optrådte som det radikale ministeriums landbrugskyndige rådgiver. Den første kornlov, der blev lavet, var meget upopulær blandt landmændene, og man mente her på egnen, at Tovborg Jensen havde en ikke uvæsentlig andel i lovens udformning.
I Hans Bjerres formandstid (1937–1948) tog landboforeningen initiativ til oprettelse af Lemvigs Samlestald samt Auktionsforeningen. De 2 virksomheder fik stor betyd-ning for egnens landmænd og for Lemvig by som markedsby.
Det var i Elias Pedersens formandstid (1957 – 1972), at foreningen byggede nyt rådgivningscenter. Desuden blev arbejdet i foreningens ledelse gjort smidigere ved at nedskære antallet af bestyrelsesmedlemmer til 9.
Harry Nicolaisen, der var formand i årene 1972 – 1991, var også formand for Samvirksomheden i Ringkøbing Amt i 1975 – 1992. Desuden var han med i De Danske Landboforeningers bestyrelse samt i Landbrugsrådet.
Harry Nicolaisen tog initiativ til, at der blev rejst en stor smuk sten foran landboforeningen, der bærer inskriptionen
”Menneskeslægter og køer og korn gennem de evige somre”.
De 2 linier er fra et digt af den kendte Lemvigdigter Thøger Larsen. Stenen er tilegnet Lemvigegnens bønder.
I Johannes Laursens formandsperiode besluttedes det, at flytte det årlige dyrskue til flyvepladsen og at indgå i et samarbejde med svæveflyveklubben om afholdelse af Lemvig marked og dyrskue. Denne fornyelse har været en succes, idet der nu er et årligt besøgstal på ca. 12.000.
I 1998 gik landboforeningen aktivt ind i en arbejdskonfliktsag mod SID vedrørende Brørup Maskinstation – bl.a. ved afholdelse af et par stormøder om sagen. Det var en kamp for retten til selv at bestemme. Resultatet blev en dom i arbejdsretten, der siger, at det er ulovligt, hvis SID truer landmænd med blokader, hvis de benytter en blokaderamt virksomhed.
Lemvigegnens Landboforening har altid stået for lokal selvstændighed – og samtidig også åbenhed for samarbejde i større sammenhænge.
Denne linie er fortsat i Jørgen Christensens formandsperiode, hvor foreningen er gået med i et forpligtende samarbejde i Dansk Landbrugsrådgivning.
|